NJOELKEDASSH JÏH REAKTAH

Datne mij unnebelåhkoegïelem soptseste

Du som talar ett minoritetsspråk - sydsamiska

Datne mij lea bieline aktede nasjonaale unnebelåhkoste, dov lea muvhti veajkoej reakta dov gïelem nuhtjedh gosse healsoedïenesjinie gaskesadth. Vuartesjh daesnie mij lea faamosne ovmessie tsiehkine.

Läs texten på svenska här.

Vihties dajvine laantesne sjïere nænnoestimmieh leah faamosne. Juktie bïevnesh åadtjodh dov dajveste, gïehtjh datne leah reaktoe dajvem veeljeme dajveveeljijisnie sæjroen bijjiebielesne.

Mah leah doh nasjonaale unnebelåhkoeh?

Laake nasjonaale unnebelåhkoej jïh unnebelåhkoegïeli bïjre lea faamosne rom-almetjidie, juvdide, saemide, sveerjensåevmien almetjidie jïh tornedalalmetjidie

Jis dov lea ektiedimmie akten daejstie unnebelåhkojste dov lea reakta dov gïelem nuhtjedh gosse vihties åejvieladtjigujmie gaskesadth, vuesiehtimmien gaavhtan dah mah dïedtem utnieh healsoedïenesji jïh hoksen åvteste

Datne jïjtje mij muana mejtie datne leah ektiedamme akten nasjonaale unnebelåhkose. Ih naan sjïere vihtienassem daarpesjh.

Mah gïelh leah?

Doh nasjonaale unnebelåhkoeh gïelh leah:

  • Såevmien
  • Saemien gïelh
  • Meänkieli
  • Rom-gïele
  • Jiddisch

Laake lea faamosne gaajhkesidie mah unnebelåhkoegïelem Sveerjesne soptsestieh, saaht gusnie datne laantesne årroeh. Laake lea nænnoesåbpoe sjïere dajvine, gusnie gïele lea sïejhmebe. Dah dajvh reeremedajvine gohtjesuvvieh.

Daesnie maahtah vuejnedh mejtie reeremedajvesne årroeh jïh mah gïelh mej bïjre lea desnie gusnie datne årroeh.

Mij faamosne gosse healsoedïenesjen bïjre syökem?

Datne edtjh maehtedh soptsestidh, jïh aaj bïevnesh jïh viehkiem åadtjodh dov gïelesne dan gåhkese gåarede. Daate faamosne gosse soptsesth jïh gosse tjaalah. Dov gïele vihkeles ihke datne edtjh maehtedh meatan årrodh dov healsoedïenesjisnie. Gihtjh desnie gusnie healsoedïenesjen bïjre syökh mejtie barkijh gååvnesieh mah dov gïelem soptsestieh.

Jis eah almetjh gååvnesh mah dov gïelem soptsestieh maahtah birredh toelhkem åadtjodh gosse edtjh healsoedïenesjisnie mïnnedh. Vihkeles datne soptsesth datne toelhkem sïjhth joe gosse healsoedïenesjem dongkh. Dellie toelhke maahta datnem viehkiehtidh gyhtjelassh gihtjedh jïh healsoebarkiji vaestiedassh jarkoestidh.

Guktie toelhkeviehkie jåhta?

Maahtah toelhkem joekehtslaakan gaavnedidh. Toelhke maahta seamma sijjesne årrodh goh datne jallh tellefovnesne jallh videovisnie årrodh.

Joekehts gïelh mah leah jearohke dov årromesijjeste

Mah unnebelåhkoegïelh mah soptsesuvvieh maehtieh joekehtadtedh jearohke dov årromesijjeste. Maahtah syökedh healsoedïenesjem åadtjodh jeatjah dajvesne jis barkijh eah gååvnesh mah dov gïelem soptsestieh raaktan desnie datne årroeh. Maahtah aaj birredh tjaaleldh bïevnesh åadtjodh dov gïelesne. Muvhtine sååjhtoe dov lïhkemes almetjh maehtieh daarpesjidh bïevnesidie åadtjodh.

Muvhten aejkien tjïelte dïedtem åtna dåarjoen, healsoedïenesjen jïh hoksen åvteste, jïh dellie edtjh dejgujmie gaskesadtedh dov gyhtjelassi bïjre. Maahta vuesiehtimmien gaavhtan dåarjoen bïjre årrodh sosijaaledïenesjistie jallh voeresehokseste.

Mij faamosne voeresehoksen sisnjelen?

Jis datne årroeh aktene reeremedajvesne såevmien, meänkieli jallh saemien gïelese, dellie datne, mij lea ektiedamme naakenidie daejstie unnebelåhkojste, reaktam åtnah hoksehtimmiem jïh healsoedïenesjem åadtjodh barkijijstie mah dov gïelem soptsestieh. Dah mah dïedtem utnieh voeresehoksen åvteste daejnie tjïeltine, dïedtem utnieh gïehtjedidh barkijh gååvnesieh mah gïelide soptsestieh.

Jeatjah bieline laanteste dov lea reakta voeresehoksem dov gïelesne åadtjodh jis barkijh gååvnesieh mah gïelem maehtieh. Daate reakta lea aaj faamosne dutnjien mij jiddisch jallh rom-gïelem soptseste.

Jis ih leah madtjeles healsoedïenesjinie

Jis ih leah madtjeles healsoedïenesjinie edtjh uvtemes dejnie healsoedïenesjinie gaskesadtedh man bïjre laejhteme lea.  Birrh toelhkeviehkien bïjre jïh voejhkelh sïemes sjïdth dejgujmie mah dïedtem utnieh dåastoehtimmesne.

Maahtah aaj skïemtjelassemoenehtsem gaskesadtedh dennie dajvesne gusnie årroeh. Jis aamhtesereerije gååvnese mij maahta dov gïelem soptsestidh maahta viehkiem åadtjodh ryöktesth. Jeatjah gaavhtan maahtah skïemtjelassemoenehtsasse tjaeledh. Dah dov teekstem jarkoestieh, jïh mænngan datne vaestiedassem dov gïelesne åadtjoeh.

Sïjhth vielie daejredh?

Saemiedigkie jïh Leeneståvroe Stuehkien leenesne edtjieh gïehtjedidh laake fulkesåvva. Saemiedigkie dïedtem åtna saemien gïeli åvteste jïh Leeneståvroe Stuehkesne dïedtem åtna jeatjah unnebelåhkoegïeli åvteste.

Sametinget
Enheten för minoritetsfrågor vid Länsstyrelsen i Stockholms län
Webbplats för de nationella minoriteterna
Lagen om nationella minoriteter och minoritetsspråk

To the top of the page